ALLE DISSE FRØ ER TIL UDDELING og koster ikke noget. Du kan få tilsendt op til 100 g for 25 kr. i porto. Send en mail til: vildmedkoekkenhave@gmail.com, med angivelse af ønskede frø, og du vil få en tilbagemelding fra os. Frøene er dyrket i egen have efter økologiske principper. Kvaliteten følger bedste samlerstandarder. Spireprocenten er generelt højere end almindelige købefrø. Oprindelse, høstår, holdbarhed og antal frø fremgår af sortsbeskrivelsen.
Moldavisk dragehoved
15.60-013 Moldavisk dragehoved Dracocephallum moldavicum. Enårig. 30-50 cm høj. Blomstrer i juli-august med duftende violetblå blomster som tiltrækker insekter. Bladene kan bruges til en let urtete med mynte-citronsmag. Høst 2023, bedst før 2025. Dyrket siden 2006 fra Impecta. 1/8 tsk.